HÅNDBOG
KØRE- OG HVILETID
VERSION 2.16
2019
Denne håndbog er udfærdiget af TungVognsSpecialisten ApS på baggrund af de love og regler og den kendte administration af reglerne, der var gældende på tidspunktet for udarbejdelsen.
Den er skrevet målrettet til chauffører, disponenter, kørselsledere og vognmænd.
I køre- og hviletidsreglerne bruges nogle definitioner og begreber, som du bør kende. Du vil støde på dem flere gange i håndbogen. Herunder kan du se de vigtigste af dem og hvad de betyder.
Analogt kontrolapparat er den gamle fartskriver med diagramark/skiver.
Digitalt kontrolapparat er takografen, som i bund og grund er en lille computer og hvor alle data, som førhen blev optegnet på diagramarket nu optegnes og registreres både i takografen og på dit personlige førerkort.
Den intelligente takograf eller SMART Takografen, som den også kaldes er 2. generation af takografen.
EU-reglerne skal du følge, når du kører i et land der er medlem af EU samt i Schweiz, Island, Liechtenstein og i Norge.
AETR-reglerne gælder i de europæiske lande, der ikke er medlem af EU samt i visse lande uden for Europa. Hvis du skal til eller fra eller gennem et AETR land, skal du følge AETR-reglerne. AETR-reglerne er i det store hele identiske med EU-reglerne.
Køretid er den tid fartskriveren eller takografen registrerer som kørsel. Normalt er køretid det samme som rulletid - altså den tid køretøjet bevæger sig. Korte stop (under 120 sekunder) i kørslen fx. standsning for rødt lys bliver også registreret som køretid.
Hviletid er en sammenhængende og ubrudt tid, hvor du har fri og frit kan disponere over din tid.
Andet arbejde er alle andre arbejdsfunktioner end kørsel i bil med kontrolapparat: Fx læsning, aflæsning, passager- og bagagehåndtering, tankning, vask af køretøj, udfyldelse af transportdokumenter, holde øje med gods eller læsning/aflæsning eller lignende. Kørsel i fx firmaets varebil er også andet arbejde. Tid anvendt til kontrol hos myndigheder eller til vejkontrol skal ligeledes anføres som andet arbejde.
Rådighedstid er tid, hvor du ikke laver noget, men skal være klar til at påtage dig arbejde. Det kan fx være medførertid, ventetid ved grænseovergang, ventetid på læs i en grusgrav eller når du ledsager et køretøj ombord på en færge eller tog og hvor overfarten ikke er hvil efter færgereglen. Rådighedstid kan man også kalde ”passivt arbejde”.
Daglig rådighedstid. Når begrebet ”Daglig rådighedstid” bruges i denne håndbog betyder det den tid du har til rådighed fra du møder om morgenen til din arbejdsdag skal være afsluttet (fyraften).
Pause er din fritid. Du må ikke køre bil eller lave andet arbejde. Du kan godt holde pause, mens du har rådighedstid, men kun når du sidder ved siden af som medfører – efter reglerne om flermandsbetjening.
Uge. Når der tales om en uge, menes der en fast kalenderuge, der går fra midnat mellem søndag og mandag til midnat mellem næste søndag og mandag.
Force Majeure er en slags nødretsbestemmelse. Med force Majeure reglen kan du i visse tilfælde og på visse betingelser fravige (overtræde) køre- og hviletidsbestemmelserne - men kun i ganske særlige situationer
Fører. En fører (chauffør) er enhver person, som fører lastbilen eller bussen eller som befinder i lastbilen eller i bussen som en del af dine arbejdsopgaver for i givet fald at kunne føre det. Det betyder fx at du som chauffør aldrig kan være passager i virksomhedens lastbil eller bus – du vil altid være fører/medfører.
Flermandsbetjening er den situation, hvor I er to chauffører med på hele turen. Flermandbetjening kaldes også for ”2- mandsture”.
Færgereglen er en særlig regel som gør, at du i visse situationer må afbryde dit daglige regulære hvil (det lange hvil) for at køre ombord og fra borde fra en færge eller et biltog.
Undtaget kørsel også kaldet OUT-kørsel. Er kørsel der er undtaget fra køre- og hviletidsreglerne. I disse situationer er du omfattet af de generelle arbejdstidsregler/bekendtgørelse om hvileperioder og fridøgn.
Køre- og hviletidsreglerne har eksisteret i mere end 30 år og er blevet ændret flere gange i årenes løb.
Køre- og hviletidsreglerne er blevet til på baggrund af, hvad medlemslande i EU kunne blive enige om. Grækerne og Portugisere har måske andre interesser end vi har i f.eks. Danmark og i Sverige.
Hensigten med at indføre køre- og hviletidsreglerne er at:
Det er tanken, at ”rammerne” indenfor vejtransport skal være nogenlunde ens, således at vognmænd og andre transportvirksomheder fra f.eks. Grækenland og Sverige har samme vilkår at arbejde under. Det vil være konkurrenceforvridende, hvis den græske vognmand kunne gennemføre en transport væsentligt hurtigere end den svenske vognmand kunne og dermed gøre transporten billigere end hans svenske kollega.
Hensigten med dette punkt er naturligvis at sikre dig og dine kollegaer nogle rimelige arbejdsvilkår, således at I får den søvn og den fritid som I har behov for og krav på.
Køre- og hviletidsreglerne skal naturligvis også sikre, at der ikke kører trætte chauffører rundt på vejene.
Der findes to regelsæt.
EU's køre- og hviletidsregler gælder for dig, som udgangspunkt for al kørsel du kører indenfor EU dvs. Tyskland, Frankrig, Italien, Belgien, Holland, Luxembourg, Danmark, Irland, Storbritannien, Grækenland, Spanien, Portugal, Østrig, Finland, Sverige, Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien, Slovakiet,
AETR-reglerne gælder i visse andre lande, der ikke er medlem af EU.
Hvis du skal til et af disse AETR-lande eller du på din tur kører gennem et af disse lande skal du følge AETR-reglerne. AETR-reglerne vil i løbet af nogle få år formentligt blive helt identiske med EU-reglerne. AETR-reglerne er derfor, som udgangspunkt ikke nærmere beskrevet i denne håndbog.
Overholder du EU-reglerne overholder du også, som udgangspunkt AETR-reglerne.
En personbil med en tilladt totalvægt på 2205 kg. og med tilkoblet en påhængsvogn med en tilladt totalvægt på 2700 kg. er således, som udgangspunkt omfattet af køre- og hviletidsreglerne, idet den samlede totalvægt er på 4905 kg. og dermed overstiger grænsen på 3500 kg.
TungVognsSpecialisten ApS • Københavnsvej 265, DK-4000 Roskilde • www.tungvogn.dk • +45 71907191 8
Er som udgangspunkt undtaget fra køre- og hviletidsbestemmelserne. Det er en betingelse at køretøjer ikke kan
anvendes til godstransport.
Som du lige har læst ovenfor er du omfattet af køre- og hviletidsreglerne, hvis du kører i en lastbil, i en bus eller en varebil med tilkoblet påhængsvogn, men ingen regel uden undtagelser siger man. Det gælder naturligvis også for køre- og hviletidsreglerne.
Der er to hovedgrupper af undtagelser fra køre- og hviletidsreglerne:
Særligt om 100 kilometer radiussen også kaldet 100 kilometers zonen:
I flere af de nedenfor anførte undtagelser tales om ”inden for en radius af 100 kilometer fra… ” du sætter en passer på køretøjets- eller virksomhedens hjemsted og trækken en lige linje på 100 kilometer ud fra hjemstedet (radiussen) og tegner en cirkel rundt om hjemstedet. Med ”inden for en radius af 100 kilometer… ” menes altså inden for den tegnede cirkel.
Al kørsel inden for denne ”100 km-cirkel” er undtaget, men hvis du skal uden for denne cirkel gælder køre- og hviletidsreglerne på hele turen og altså også den del af turen der ligger inden for cirklen. Dermed er du også omfattet af registreringspligten for hele arbejdsperioden.
Eksempel:
Du kører vejhjælp linden for cirklen det mest af formiddagen. Til middag får du at vide at du nu skal på en tur der går uden for cirklen. Du sætter straks dit førerkort i takografen og registrere manuelt på kortet, hvad du har lavet inden du satte førerkortet i.
Kørslen inden du satte førerkortet i skal registreres som ”Andet arbejde”. Din daglige rådighedstid beregnes fra du startede arbejdsperioden/dagens arbejde. Du skal bruge dit førerkort resten af dagen og du er nu begrænset af en daglig rådighedstid på max. 15 timer.
o Det er et krav at ruten fremtræder som en selvstændig rute i køreplanen o. lign. Den nødvendige kørsel med bussen til- og fra garageanlæg er også omfattet af undtagelsen, dog kun såfremt bussen er uden passagerer. De 50 km. er den kørte strækning fra rutens startsted til rutens slutsted. Hvis to ruter, der hver er på under 50 km. køres i forlængelse af hinanden og har karakter af at være samme rute, så vil ruten være
omfattet af køre- og hviletidsbestemmelserne f.eks. hvis passagerne kan køre med samme bus fra A til B og videre fra B til C.
o Særligt vedr. opmåling af rutens længde ved handicap- og specialkørsel. Uanset hvordan dagens kørsel tilrettelægges og uanset antal konkrete kørsler må de samlede kørte kilometer fra første bruger optages til dagens sidste bruger sættes af ikke overstige 50 km.
o ”Nye eller ombyggede køretøjer”: Det er et krav at køretøjet er nyt og endnu ikke taget i brug eller at køretøjet er ombygget ift. grundmodellen. Køretøjet må ikke være registreret og Prøvekørslen skal foregå på prøveplader.
o Obs…. Uagtet ovenstående kan ansatte i en transportvirksomhed og hvis arbejdsopgaver ikke omfatter transport af gods eller passagerer, men f.eks. udelukkende omfatter servicefunktioner (servicemedarbejder) i transportvirksomhed vil kunne føre (tomme) køretøjer til eksempelvis reparation, vask eller vedligeholdelse uden at anvende diagramark eller førerkort.
Det kan f.eks. være dit eget flyttegods eller din egen hest. Hvis en rideskole flytter heste er det en del af deres virksomhed og de kan derfor ikke anvende undtagelsen. Musikere kan anvende undtagelsen, hvis de transporterer musikinstrumenter til en koncert, som de ikke får betaling for. Får musikerne betaling for at spille ved en koncert er kørslen omfattet af køre- og hviletidsreglerne, idet kørslen nu er erhvervsmæssig.
Eksamenskørsel og studenterkørsel: læs mere her
Listen med bemærkninger over de nationale undtagelser, altså undtagelserne der gælder kun når du kører i Danmark, samt i visse andre lande, der på tilsvarende vis har implementeret dem i deres nationale lovgivning.
Disse køretøjer må kun benyttes indenfor en radius af 100 kilometer fra virksomhedens hjemsted og på den betingelse, at kørslen af køretøjerne ikke er førerens hovedaktivitet
Mureren medbringer mørtel, mursten, blandemaskiner mv. til dagens arbejde. Det er et krav at det er mureren selv, der køre bilen. En anden murer, der leverer materialer til andre murere, kan ikke anvende undtagelsen.
Undtagelsen kan endvidere anvendes ifm. med returkørsel af restprodukter fra mælkeproduktionen til gårdene, såfremt restprodukterne skal anvendes til foder.
foregår indenfor en radius af 100 km. Undtagelsen kan ikke anvendes ifm. transport af levende dyr fra gårde til slagterier.
Særligt for så vidt angår kørsel i tom stand (”tomkørsel”) til eller fra en transport, som er undtaget fra køre- og hviletidsbestemmelserne, er det Færdselsstyrelsens opfattelse, at nødvendig ”tomkørsel” til og fra en ”undtaget- kørsel” ikke er omfattet af køre- og hviletidsbestemmelserne.
Kørsel hvor du indenfor en arbejdsdag både udfører kørsel, der er omfattet af køre- og hviletidsreglerne og kørsel, der er undtaget fra køre- og hviletidsreglerne.
Hvis du indenfor en almindelig arbejdsdag, altså mellem to hvileperioder, udelukkende kører kørsel der er undtaget, er der ingen problemer. Der er ikke krav om, at du skal anvende fartskriveren eller takografen og der er ikke krav om, at du skal registrere noget.
Hvis du derimod indenfor din arbejdsdag, mellem de to lovlige hvileperioder, kører kørsel der er omfattet af reglerne
og kørsel der er undtaget fra reglerne, så skal du anvende fartskriver eller takografen hele dagen.
Hvis den kørsel du udfører som undtaget kørsel udføres med et køretøj, hvori der ikke er kontrolapparat f.eks. en varebil, så skal du efterfølgende manuelt registrerer kørslen, som ”Andet arbejde” bagpå diagramarket eller manuelt på dit førerkort.
Du skal registrerer den kørsel, der er undtaget fra køre- og hviletidsreglerne som ”Andet arbejde” enten på diagramarket eller i takografen.
Har du én gang i løbet af en arbejdsdag, mellem to hvileperioder, været omfattet i køre- og hviletidsreglerne, har du pligt til at registrere hvad du laver i hele arbejdsperioden (hele dagen) også de perioder, hvor du f.eks. ikke har en bil til rådighed.
Har du én gang i løbet af en arbejdsdag været omfattet af køre- og hviletidsreglerne, også selv om det kun var i kort tid, så skal du overholde reglen om daglig hviletid.
Har du én gang i løbet af en uge været omfattet af køre- og hviletidsreglerne, også selv om det kun var i kort tid, skal du overholde reglen om ugentlig hviletid. Med andre ord kan du ikke udskyde afholdelse af det ugentlige hvil.
Der er lidt forskel på hvordan køre- og hviletidsreglerne administreres afhængig af om, du udfører undtaget kørsel (OUT) før eller efter den kørsel, der er omfattet af køre- og hviletidsreglerne.
Når du udfører undtaget kørsel (OUT) efter den kørsel, der er omfattet af køre- og hviletidsreglerne er du ikke
begrænset af 13 eller 15 timers daglig rådighedstid.
Men hvis du overskrider de 13 eller 15 timers rådighedstid så skal du holde et nyt dagligt hvil, inden du igen kører noget kørsel, der er omfattet af køre- og hviletidsreglerne.
Vi kalder det, at du kan ”skubbe” det daglige hvil foran dig indtil du er færdig med den undtagne kørsel (OUT). Det er dog kun det daglige hvil, du kan ”skubbe” foran dig. Du kan altså ikke ”skubbe” det ugentlige hvil. Se afsnittet om Daglige hviletid.
Du kører almindelig containerkørsel en formiddag. Du anvender fartskriveren eller takografen som normalt. Om eftermiddagen skal du køre renovationskørsel i et villakvarter, hvor du henter husholdningsaffald fra hus til hus. Denne kørsel er undtaget fra køre- og hviletidsreglerne og der er derfor ikke krav om, at du skal anvende diagramark eller førerkort.
Vælger du ikke at anvende diagramark eller førerkort, skal du selv registrere den tid du anvender på renovationskørslen som ”Andet arbejde” på bagsiden af det ark du anvendte om formiddagen. Hvis den bil du brugte om formiddagen var med takograf, skal du selv indtaste renovationskørslen som ”Andet arbejde” i takografen, næste gang du sætter dit førerkort i en takograf.
Hvis den bil du bruger til renovationskørslen er med takograf og du vælger ikke at bruge dit førerkort skal du huske at trykke på ”OUT” symbolet i takografen, når du starter og slutter renovationskørslen, da kørslen ellers vil blive registreret i takografen som ”Kørsel uden førerkort”. Vælger du at bruge dit førerkort under renovationskørslen skal du også trykke på ”OUT” symbolet.
Hvis du indenfor samme arbejdsperiode (arbejdsdag) både kører indenfor og udenfor køre- og hviletidsreglerne anbefales det, at du alligevel anvender fartskriveren eller takografen. Men at du skriver på bagsiden af arket, at der er tale om kørsel, der er undtaget fra køre- og hviletidsreglerne. I takografen kan du trykke på ”OUT symbolet” i takografen både før du starter og efter du slutter den kørsel, der er undtaget.
Du kører almindelig godskørsel en dag i januar fra kl. 07 til 17 og du anvender din fartskriver eller din takograf på helt normalvis. Kl. 17 afslutter du dagens arbejde og tager dit ark eller dit førerkort ud og går hjem. Kl. 19 bliver du kaldt på arbejde, fordi du skal salte veje. Saltning er vejvedligeholdelse og der undtaget fra køre- og hviletidsreglerne dvs. at der ikke er krav om at du anvender fartskriver eller takograf imens du salter, men kørslen, skal registreres som ”Andet arbejde” på dit ark eller i takografen. Indtastningen i takografen skal senest ske næste gang du sætter dit førerkort i en takograf.
Hvis den bil du bruger til saltningen er med takograf og du vælger ikke at bruge dit førerkort skal du huske at trykke på ”OUT” symbolet i takografen, når du starter og slutter saltningen da kørslen ellers vil blive registreret i takografen som ”kørsel uden førerkort”. Vælger du at bruge dit førerkort under saltningen skal du også trykke på ”OUT” symbolet.
Når du udfører undtaget kørsel (OUT) før den kørsel, der er omfattet af køre- og hviletidsreglerne er du begrænset af 13 eller 15 timers daglig rådighedstid.
Du har holdt et dagligt hvil fra i går til i dag og starter dagens arbejde med undtaget kørsel f.eks. saltning eller snerydning mellem kl. 04:00 og kl. 08:00. Kl. 08 begynder du at køre kørsel, der er omfattet af køre- og hviletidsreglerne. Under den undtagne kørsel mellem kl. 04:00 og kl. 08:00 kan du vælge enten at anvende diagramark eller førerkort og trykke på ”OUT” symbolet i takografen, som beskrevet under eksempel ovenfor eller du kan vælger ikke at anvende dit førerkort.
Vælger du ikke at anvende dit førerkort skal du selv indtaste perioden mellem kl. 04:00 og kl. 08:00 som ”Andet arbejde” i takografen og når du sætter dit førerkort i takografen kl. 08. Husk at tidspunkterne kl. 04:00 og kl. 08:00 skal i visse takografer omregnes til UTC tid inden du indtaster dem i takografen.
At din ”Daglige rådighedstid” på 13 eller 15 timer i dette eksempel tæller fra kl. 04:00
EKSEMPEL
Du har holdt et Dagligt hvil fra i går til i dag og du starter dagens arbejde kl. 06:00 med at planlægge dagens rute og med at klargøre de varer du skal have med ud på tur i dag. Kl. 08:00 starter du på din rute. Du kan vælge at anvende diagramark eller at bruge dit førerkort i takografen, mens du planlægger og klargør. Fartskriveren eller takografen skal så stå på ”Andet arbejde” mellem kl. 06:00 og 08:00.
Du kan også vælge ikke at anvende diagramark eller førerkort, men når du så kl. 08:00 skal anvende diagramark eller førerkort, så skal du selv registrere perioden mellem kl. 06:00 og kl. 08:00 som ”Andet arbejde” enten på bagsiden af arket eller ved at indtaste det manuelt i takografen
At din ”Daglige rådighedstid” på 13 eller 15 timer i dette eksempel tæller fra kl. 06:00
ANBEFALING
Det anbefales, at du altid uanset om det er omfattet eller undtaget kørsel, anvender diagramark eller dit førerkort. Bruger du diagramark skal du bagpå arket anføre, at du har kørt undtaget kørsel fra mellem kl. (xx:xx) og kl. (xx:xx) og husk at det er en god ide at beskrive, hvilken form for kørsel der er tale om: f.eks. snerydning, sugning af kloakker eller lignende. Bruger du takograf skal du huske at trykke på ”OUT” symbolet i takografen når du starter og slutter den kørsel, der er undtaget.
Force Majeure (fransk ord, der betyder ”større kraft”) er en helt speciel undtagelsesbestemmelse, en slags nødretsbestemmelse.
Force Majeure reglen kan du benytte, hvis du kommer ud for en helt særlig situation, som du ikke har indflydelse på og som du på ingen måde kunne have planlagt dig ud af eller, som du ikke kunne eller burde have forudset ville opstå.
Bestemmelsen siger, at du i en sådan situation kan fravige (tilsidesætte) reglerne om pause, hvil og køretid for at nå frem til en egnet holdeplads. Det er en absolut betingelse, at det skal være foreneligt med færdselssikkerheden og det skal være nødvendigt af hensyn til din (føreren), køretøjets eller lastens sikkerhed.
Bruger du Force Majeure reglen og du derved tilsidesætter køre- og hviletidsreglerne, skal du senest ved ankomsten til den egnede holdeplads skrive årsagen på bagsiden af diagramarket eller på et print fra takografen.
I bestemmelsen står egnet holdeplads. Der står ikke rasteplads med cafeteria og bad eller bestemmelsessted. Det betyder, at det kan være nødvendigt, at du må forlade motorvejen og kører ind i et industriområde eller et lignende egnet sted. Du har altså ikke krav på at kunne fortsætte en time eller to for at komme frem til det sted, du havde planlagt.
Der findes ingen facitliste for Force majeure regler. Det er en vurderingssag i hver enkelt situation.
Pas på misbrug eller forkert brug af Force Majeure-regel og brug den med omtanke og HUSK at registrere årsagen til at du har anvendt Force Majeure reglen. Anvender du reglen forkert, risikerer du at miste dit kørekort!
Grundlæggende er det sådan, at du ikke kan holde hvil samtidigt med at du er på kursus f.eks. chauffør- efteruddannelse, farligt gods kursus osv. i weekenden. Er du på kursus i weekenden holder du altså ikke samtidigt weekendhvil.
Som udgangspunkt må du ikke køre køretøjet uden brug af kontrolapparat. Ud over undtaget kørsel (OUT-kørsel) betragter myndighederne i Danmark det som en bagatel, der ikke rejses sigtelse for, hvis et køretøj mellem to almindelige kørselsforløb har kørt op til 10 km uden brug af førerkort. Det er f.eks. terminalarbejderen, der om natten henter køretøjet oppe i rækken, kører det ned til rampen, læsser det af og kører om på den anden side af terminalen og læsser det op og for derefter at kører det tilbage i rækken.
Men… der er et par betingelser, der skal overholdes:
Se om færgereglen her.
Eksamenskørsel foregår traditionelt med gamle lastbiler eller busser (veterankøretøjer). Veterankøretøjer er undtaget fra køre- og hviletidsreglerne, dog kun såfremt de ikke anvendes til erhvervsmæssig kørsel.
Da eksamenskørsel typisk er erhvervsmæssig kørsel er kørslen derfor omfattet af køre- og hviletidsreglerne og dermed også krav om brug af kontrolapparat. Færdselsstyrelsen har dog tilladt at sådanne veterankøretøjer, der eksempelvis anvendes til eksamenskørsel, forsynes med det gamle analoge kontrolapparat (fartskriveren).
En pause eller et hvil kan som udgangspunkt aldrig lovligt afbrydes – bortset fra ved brug af færgereglen.
Der kan dog under afholdelse af en pause eller et hvil i et køretøj, der holder stille, opstå ganske særlige omstændigheder, der kan gøre det nødvendigt for føreren at flytte køretøjet. I sådanne særlige tilfælde, og hvor årsagen til afbrydelsen er dokumenteret, vil der være mulighed for ved en efterfølgende kontrol at udvise en vis tolerance efter en konkret vurdering af årsagen til afbrydelsen.
Du må højst køre 56 timer i hver kalenderuge.
Du må højst køre 90 timer i to sammenhængende uger f.eks. i uge 1 og 2 eller uge 2 og 3 eller uge 3 og 4
Hvis du udnytter den maksimale ugentlige køretid på 56 timer på en uge, så skal du også være opmærksom på, at din samlede ugentlige arbejdstid ikke må overskride 60 timer ifølge arbejdstidsdirektivet.
En uge (kalenderuge) regnes fra mandag kl. 00:00 til søndag kl. 24:00.
Ugentlig køretid opmåles som samlede tid, der i kontrolapparatet er registreret som køretid i en kalenderuge.
Det betyder, at hvis du skal køre meget f.eks. 56 timer i uge 10, må du højst køre 34 timer i uge i 9 og i uge 11, fordi den samlede køretid i uge 9 og 10 ikke må overstige 90 timer (34 + 56). Tilsvarende gælder for ugerne 10 og 11.
Ugentlig køretid opmåles som den samlede tid, der i kontrolapparatet er registreret som køretid i 2 på hinanden følgende kalenderuger.
Hviletid er en sammenhængende og ubrudt tid, hvor du har fri og frit kan disponere over din tid. Holder du hviletid, må du heller ikke lave ”Andet arbejde” eller være til rådighed.
De daglige hviletider (det regulære og det reducerede hvil) og det reducerede ugehvil må holdes i køretøjet, hvis dette er forsynet med passende sovefaciliteter til hver fører og køretøjet holder stille.
Det regulære ugehvil (det lange 45 timers hvil) må således ikke afholdes i køretøjet!
Reglerne arbejder med to forskellige former for hvil:
Som hovedregel skal du afholde et regulært dagligt hvil (det lange hvil - 11 timer) eller et opdelt dagligt hvil (3 + 9 timer). Det daglige hvil skal være afsluttet inden for 24 timer efter at din arbejdsdag er startet. Starter din arbejdsdag f.eks. en tirsdag kl. 05:00 så skal du altså have afsluttet dit daglige hvil inden onsdag morgen kl.05:00.
Tre gange om ugen (læs: mellem to ugehvil) må du holde et reduceret dagligt hvil, der er kortere end 11 timer. Men aldrig kortere end 9 timer.
Du starter på arbejde mandag morgen kl. 06:00 efter, at have holdt weekendfri. Indenfor de følgende 24 timer (altså fra mandag morgen kl. 06:00 til tirsdag morgen kl. 06:00) skal der være afholdt et hvil på 11 eller 9 sammenhængende timer.
Hver gang der er fundet en 11 eller 9 timers hvileperiode starter næste opmålingsperiode, når du starter arbejdet
efter hvilet.
Udløber 24 timers perioden midt i en aktivitet, der ikke er hvil, starter næste opmålingsperiode straks.
Hvis du er alene på turen, har du en maksimal ”Daglig rådighedstid” på 13 eller 15 timer om dagen afhængig af om du den pågældende dag skal holde et regulært dagligt hvil (11 timer) eller et reduceret (9 timer) dagligt hvil.
”Daglig rådighedstid” i denne forbindelse er det tiden fra du starter dit arbejde om morgenen eller starter arbejdet efter et dagligt hvil og indtil du skal afslutte din arbejdsdag.
MEN… er I to mand (førere) på turen og kører efter reglerne om flermandsbetjening. Så skal I holde et dagligt hvil på mindst 9 timer indenfor 30 timer, efter I er startet på dagens arbejde. Dvs. at I nu har en ”Daglig rådighedstid” på 21 timer. Indenfor de 21 timer må hver mand køre 9 timer. To gange om ugen må hver mand dog køre op til 10 timer.
De andre regler f.eks. pausereglen, maksimalt 56 timers kørsel om ugen, maksimalt 90 timers kørsel på to uger og ugehvilet gælder stadig for hver mand!
Når I kører efter reglerne om ”Flermandsbetjening” kan du godt holde din 45 minutters pause, mens du sidder ved siden af.
En betingelse for at du og din kollega kan anvende reglen om flermandsbetjening er at I begge er med på turen fra start til slut. Der er dog en enkelt lille undtagelse. Den første time og kun den første time, af turen er det OK, at den ene chauffør er alene i bilen, Men den anden chauffør skal være med på resten af turen og helt til turen slutter og det gør den først når I påbegynder et nyt dagligt hvil på mindst 9 timer.
Du kører lastbilen fra vognmandens adresse og ud til terminalen, hvor den bliver læsset. På terminalen møder du din kollega. Din kollega skal begynde at bruge fartskriveren eller takografen senest en time efter du har kørt lastbilen første gang (hjulene ruller). Hvis han ikke gør det, kan I ikke bruge reglen om flermandsbetjening og dvs. at I skal holde jeres næste daglige hvil på enten 11 eller 9 timer indenfor 24 timers perioden.
Bruger I reglen om flermandsbetjening og det i forbindelse med en kontrol bliver konstateret, at din kollega først er startet to timer efter du selv er startet, kan der være tale om en alvorlig overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne, der nemt kan komme til at koste både dig og din kollega kørekortet!
Du og din kollega starter på arbejde mandag morgen kl. 06:00 og efter at i har holdt weekendfri. Indenfor de følgende 30 timer (altså fra mandag morgen kl. 06:00 til tirsdag kl. 12:00) skal der være afholdt et hvil på mindst 9 sammenhængende timer.
Hver gang der er fundet en 9 timers hvileperiode starter næste opmålingsperiode, når I starter arbejdet efter hvilet. Udløber 30 timers perioden midt i en aktivitet, der ikke er hvil, starter næste opmålingsperiode straks.
Som udgangspunkt må du ikke afbryde dine hvil, men… hvis du følger dit køretøj ombord på en færge eller et tog, må du afbryde det regulære daglige hvil i.f.m. med ombord kørsel og kørsel fra borde.
Færgereglen kan som nævnt kun bruges på det regulære daglige hvil, altså 11 timers hvilet, eller på det opdelte regulære hvil på 3 + 9 timer. Afbrydelsen på kun være to gange og en gang i forbindelse med ombord kørsel og en gang i forbindelse med frakørsel.
Du må ikke anvende færgereglen i.f.m afholdelse af ugehvil.
De to afbrydelser må til sammen højst være 60 minutter. Uagtet at man bruger tid på ombord kørsel og frakørslen må hvilet ikke derved reduceres. Dit hvil skal altså stadig være på mindst 11 timer og afslutningen af hvilet skal stadig være inden for 24 timers perioden. Bruger du således en time på de to afbrydelser har du kun 12 rådighedstimer denne dag (24 timer - minus 11 timers hvil, minus 1 times afbrydelse).
Hvis den samlede afbrydelse overstiger 60 minutter vil færgereglen ikke kunne anvendes.
Du kan endvidere kun bruge færgereglen, såfremt du har en køje eller eget liggeplads til rådighed på færgen eller toget.
Du må også anvende færgereglen under Flermandsbetjening, dog kun i forbindelse med afholdelse af et regulær Dagligt hvil.
Ønsker at anvende færgeregel bør du markere afbrydelserne på diagramarket. Bag på arket bør du skrive ”færgeregel” og hvor du har sejlet fra og til. I takografen taster du færgesymbolet, når du holder på færgedækket.
Tanken med bestemmelsen er, at du ankommer til en færgehavn, hvor du påbegynder et regulært dagligt hvil. På et tidspunkt i hvilet, kører du ombord på færgen eller toget og hvorefter du fortsætter dit hvil. Senere kører du fra borde igen og kører til en p-plads, hvor du igen fortsætter hvilet indtil dette afsluttes og du starter en ny arbejdsdag.
Nødvendig afbrydelse ifm. kørsel fra borde f.eks. toldbehandling mv. betragtes som en afbrydelse.
Færgereglen kan også anvendes på 9 timers hvilet i.f.m. Flermandsbetjening.
Som udgangspunkt skal du have et ugentligt hvil på mindst 45 timer (det lange ugehvil) i hver uge (kalenderuge).
Dog må du i hver anden uge ”nøjes med” at holde et reduceret ugentligt hvil, der er mindre end 45 timer, men det skal være på mindst 24 timer.
Du skal indlede dit næste ugentlige hvil senest efter 6 x 24 timer (6 døgn = 144 timer) fra du påbegyndte arbejder efter forrige ugentlige hvil.
Hvis du holder mindre end 45 timers hvil, så ”skylder du” og så skal du ”betale det tilbage” senest efter tre uger.
Det skal du gøre ved at du forlænger et dagligt hvil eller et nyt ugentlig hvil med det, som du ”skylder”. Du skal ”betale tilbage” samlet dvs. at du ikke kan dele tilbagebetalingen i flere dele.
Inden for to uger kan du enten holde to ugentlige hvil af mindst 45 timers varighed, eller du kan holde mindst 45 timers hvil i den ene uge og mindst 24 timers hvil i den anden uge. Du må ikke kun holde to reducerede (korte) ugehvil i træk.
Hvis du holder ugehvilet hen over et uge skift, så kan du selv vælge i hvilken uge hvilet skal gælde. Du kan selvfølgelig ikke bruge hvilet i begge uger.
Hvis du både kører kørsel der er omfattet af kører- og hviletidsreglerne og kørsel der er undtaget fra køre- og hviletidsreglerne (OUT) og blot én gang i løbet af ugen har kørt en kørsel, der er omfattet af køre- og hviletidsreglerne ”fanger bordet” og du skal afholde dit ugentlige hvil som anført ovenfor.
Har du f.eks. kørt almindelig godskørsel om mandagen og kørt saltning eller snerydning resten af ugen skal du afholde det ugentlige hvil. Du kan altså ikke ”skubbe” det ugentlige hvil, som du kan med det daglige hvil.
De daglige hviletider (det regulære og det reducerede hvil) og det reducerede ugehvil må holdes i køretøjet, hvis dette er forsynet med passende sovefaciliteter til hver fører og køretøjet holder stille.
Det regulære ugehvil (det lange 45-timers hvil) må således ikke afholdes i køretøjet!
Du starter på arbejde mandag morgen kl. 06:00 efter at have holdt weekendfri. Senest efter 6 hele døgn (svarende til 144 timer efter du er startet arbejdet) skal du påbegynde næste ugehvil. Der er ikke krav om at ugehvilet skal ligge i en weekend. Det kan lige så godt ligge f.eks. onsdag til torsdag.
Hvis du overholder reglerne om ugehvil kan og må du gerne indskyde et ekstra ugehvil på 24 timer. Et sådant indskudt ugehvil afbryder optællingen af det 6 døgn og optællingen starter forfra.
Når du starter arbejdet efter et ugehvil starter næste opmålingsperiode forfra.
Som nævnt ovenfor skal du påbegynde dit ugehvil senest efter 6 døgn, men hvis du kører international buskørsel har du mulighed for at udskyde afholdelse af ugehvilet i op til 12 døgn. Der er dog nogle betingelser du skal overholde:
Derudover er der nogle yderligere betingelser, du skal overholde:
Du starter på arbejde mandag morgen kl. 06:00 efter at have holdt weekendfri. Senest efter 12 hele døgn (svarende til 720 timer efter du er startet arbejdet) skal du påbegynde næste ugehvil. Der er ikke krav om at ugehvilet skal ligge i en weekend. Det kan lige så godt ligge f.eks. onsdag til torsdag.
Når du starter arbejdet efter et ugehvil starter næste opmålingsperiode forfra.
Pause er en periode, hvor du holder pause i dagens arbejde og som er beregnet til rekreation for dig. Du må altså ikke køre eller lave andet arbejde i perioden.
Du må højst køre 4 timer og 30 minutter uden en pause dvs. at hjulene har rullet i 4 timer og 30 minutter. Derefter skal du holde pause i mindst 45 minutter.
Du kan også vælge at dele pausen i to delpauser. Den første delpause skal være på mindst 15 minutter og den næste delpause skal være mindst 30 minutter Du må IKKE bytte om på rækkefølgen og HUSK, at du ikke må lave ”Andet arbejde” i pausen.
Du må selv vælge, hvornår du lægger delpauserne. Sidste pause (30 minutters pausen) skal dog påbegyndes senest når du har kørt i 4 timer og 30 minutter (rulletid).
Første delpause må godt ligge/lægges nogle få minutter efter du er påbegyndt din kørsel. Der er altså ingen krav om, at du først må holde den første delpause efter f.eks. en times kørsel.
Hvis anden delpause ikke er mindst 30 minutter fortsættes indtil der findes en pause, der er lang nok. I stedet for at holde pause, så kan du holde hvil. Et dagligt hvil kan træde i stedet for pausen.
Du kan kun holde pause når din kollega kører og du sidder ved siden af, hvis I kører efter reglerne om flermandsbetjening.
Dit arbejde starter mandag morgen kl. 06:00 efter at have holdt weekendfri og du begynder at køre kl. 07:00. Nu finder du første efterfølgende 45 minutters pause eller 30 minutters pause, hvis du har valgt at opdele pausen.
Fra du begynder at køre kl. 07:00 og frem til starten af 45 minutters pausen (eller 30 minutters pausen) må den samlede køretid ikke overstige 4 time og 30 minutter. Småpauser, andet arbejde og rådighedstid tæller som nævnt ikke med i køretiden. Næste opmålingsperiode starter når du begynder at køre igen efter 45 eller 30 minutters pausen.
Delpause: du kan holde den første 15 minutters delpause så snart takografen har registeret kørsel. Kører du f.eks. 2 minutter kl. 07:00 kan du umiddelbart derefter godt afholde første delpause. Du kan altså ikke starte med at holde pause, idet opmålingsperioden først starter når takografen har registreret kørsel.
Hvis du skal overtage et køretøj et andet sted end hvor du bor eller på din arbejdsgivers adresse eller hans normale forretningssted, så skal rejsetiden registreres enten som andet arbejde eller som rådighedstid.
Derved starter din arbejdsdag, når du påbegynder rejsetiden. Du skal have afholdt et dagligt hvil senest 24 timer efter du påbegyndte rejsetiden.
Hvis du selv kører personbil eller lignende skal det registreres som ”Andet arbejde” og hvis du bliver transporteret skal det registreres som ”Rådighedstid”.
Du tager toget fra din bopæl til et sted, hvor du overtager et køretøj f.eks. på en terminal, hvor en tidligere chauffør har efterladt det. Det tager f.eks. en halv time. Det skal føres som rådighedstid. Husk både ud og hjem
Du skal bruge fartskriveren eller takografen og det vil sige diagramark og førerkort fra det øjeblik du overtager køretøjet. Hovedreglen er at du først må tage diagramarket eller førerkort ud ved afslutningen af din arbejdsdag. Der er dog nogle andre situationer, hvor du må tage dit diagramark eller dit førerkort ud f.eks. hvis du skal skifte bil eller, hvis en kollega skal bruge din bil.
Du skal også være opmærksom på, at hvis du bliver transporteret som passager i en af virksomhedens lastbiler eller busser er du pr. definition medfører af lastbilen eller bussen og du skal bruge diagramark eller førerkort.
Ansatte i en transportvirksomhed og hvis arbejdsopgaver ikke omfatter transport af gods eller passagerer, men f.eks. udelukkende omfatter servicefunktioner (servicemedarbejder) i transportvirksomhed vil kunne føre (tomme) køretøjer til eksempelvis reparation, vask eller vedligeholdelse uden at anvende diagramark eller førerkort.
Transportvirksomheden skal kunne dokumentere, at en kørsel uden brug af diagramark eller førerkort skyldes ovennævnte forhold.
Fartskriveren er et ur derudover, at registrere tiden, kan registrere hvad chaufføren foretager sig.
På diagramarket optegnes der 3 optegnelser:
Hastighed og tilbagelagte kilometer giver sig selv, men hvilke arbejdsfunktioner kan der være tale om:
Diagramarket dækker 24 timer og fartskriveren er konstrueret på en sådan måde, at den drejer arket en hel omgang på nøjagtig 24 timer.
Da fartskriveren er et kontrolapparat, der har til formål, at kunne kontrollere chaufførens køretid, hviletid og øvrige aktiviteter. Så har man forsøgt at gøre det svært og ulovligt for brugeren, at ændre på de optegnede registreringer. Alt adgang til opsætning på fartskriveren, forbindelsen til gearkassen eller elektronisk tilslutningen skal være sikret og plomberet for at forhindre uautoriseret adgang fra føreren eller andre. Hvis man gør det alligevel, så vil man blive frakendt kørekortet.
Fartskriveren er afhængig af nogle signaler om kørslen, der igen kræver, at der er indkodet oplysninger om dækstørrelse eller dækomkreds og om hvor mange impulser, der modsvarer en given strækning.
Da slitage på dæk og fartskriver kan ændre på disse forhold, er det et lovkrav, at fartskriveren skal efterses på et autoriseret fartskriverværksted mindst hvert 2. år. Det er køretøjets ejer (transportvirksomheden), der er ansvarlig for at eftersynet bliver udført.
Fartskriverværkstedet der udfører 2 års eftersyn, skal sætte en installationsmærkat i fartskriveren eller et andet sted i nærheden af fartskriveren. På denne mærkat kan du se hvornår den sidst har været efterset. Installationsmærkaten placeres typisk i fartskriveren, på dørstolpen, på førersædets sokkel eller i venstre nederste hjørne af forruden.
Når diagramarket tages i brug skal følgende udfyldes:
Ved afslutningen på den daglige arbejdsperiode udfyldes følgende:
Der er ikke krav om, at du udregner det kørte antal kilometer.
På diagramarket optegnes der tre optegnelser:
Som chauffør må du ikke anvende beskadigede eller beskidte diagramark. Hvis arket har ligget et sted, hvor den er blevet ridset, så kan der være fare for, at det kan sløre fartskriverens optegnelser, så må det ikke anvendes. Du er ansvarlig for at optegnelserne på arket kan læses.
Hvis dit ark bliver beskadiget efter, at du har benyttet den, så skal du udfylde et erstatningsark. Hvis det beskadigede ark indeholder kørselsoplysninger, så skal du udfylde, hvilke arbejdsfunktioner du har udført og hvornår på bagsiden af diagramarket. Erstatningsarket medbringes og afleveres sammen med det beskadigede ark.
Kør ALDRIG på en andens diagramark og sørg for, at ingen andre kører på dit diagramark. Det er en overtrædelse af straffeloven!
Som chauffør skal du sørge for at uret i fartskriveren går rigtigt, så det stemmer med den officielle tid i Danmark.
Under din daglige arbejdsdag skal du huske, at betjene fartskriverens indstillingsknapper, så man kan se om du holder hvil/pause og om du laver andet arbejde eller holder rådighedstid når du holder stille. Når du kører optegner fartskriveren automatisk kørsel
At indstille uret i fartskriveren til sommer eller vintertid.
Hvis du ændre dækstørrelse på trækakslen skal der foretages en kalibrering (2-års eftersyn) på fartskriveren. Det er manipulation og kan koste dig dit kørekort at undlade eftersynet.
Hvis du skal overtage et køretøj et andet sted end på din arbejdsgivers adresse eller hjemme hvor du bor, så gælder rejsetiden til det sted hvor du overtager køretøjet som arbejdstid. Hvis du selv kører f.eks. i din private bil til overtagelsesstedet, så skal det registreres som andet arbejde.
Hvis du bliver kørt af andre eller transporteret med tog, så skal det registreres som rådighedstid. Reglen om registrering af rejsetid gælder både før og efter din arbejdsdag i det køretøj, der kræver brug af fartskriver.
Rejsetid kan føres ved manuelle optegnelser f.eks. med kuglepen bag på diagramarket.
Hvis du på samme dag kører almindelig kørsel, der er omfattet af køre- og hviletidsbestemmelserne og kørsel, der er undtaget f.eks. snerydning eller saltning, så kan du enten fortsætte med at benytte diagramarket eller du kan tage arket ud når du kører undtaget kørsel. Det medfører så, at du skal optegne den undtagne kørsel som andet arbejde manuelt på bagsiden af arket.
Hvis du har kørt 6 timer som almindelig tjeneste, hvor du har anvendt fartskriver, holder 3 timers hvil og afslutter med at køre snerydning i 6 timer uden at anvende ark, så skal snerydningen registreres som andet arbejde bag på arket. (Husk det mellemliggende hvil skal også registreres bag på arket)
Hvis du skifter køretøj flere gangen i løbet af dagen, hvor der går en periode fra du har forladt det ene køretøj til du overtager det næste, så skal du skrive bag på arket, hvad du har lavet i mellemtiden. Hvis du har afholdt pause, så skal du skal du skrive det i skemaet, men hvis du har læsset, losset, tanket eller lignende, så skal det skrives som andet arbejde.
Hvis du i løbet af den daglige arbejdsperiode skifter køretøj mellem flere biler, der anvender fartskriver, så skal du benytte det samme ark, hvis fartskriveren i det nye køretøj anvender samme type ark.
Arket skal afsluttes på normal vis på forsiden for den første kørsel. På bagsiden er der rubrikker, der er forberedt til skift af køretøj.
Du skal her udfylde skiftetidspunkt, registreringsnummeret på det nye køretøj og startkilometer for det nye køretøj og bagefter sætter du arket i den nye fartskriver og kører videre.
Hvis det ikke er muligt eller lovligt at anvende den samme ark i det næste køretøj, så må man skifte ark. Du afslutter det første ark på normal vis og skriver på bagsiden, at du kl. xx:xx har skiftet til registreringsnummer xx xxxxx. På bagsiden af det nye ark skal du skrive registreringsnummeret på det køretøj du tidligere samme dag har kørt i.
Som udgangspunkt må du ikke åbne fartskriveren under den daglige arbejdsperiode. Dog må du godt åbne fartskriveren op til 6 gange dagligt og ingen af gangene må vare mere end 1 minut og kun, hvis det er nødvendigt for at se om der er mere køretid tilbage eller om din pause er lang nok (egenkontrol). Det er naturligvis en forudsætning, at køretøjet holder stille.
Hvis din bil i løbet af dagen skal anvendes af andre, så må du afslutte dit ark. Hvis du senere samme dag skal benytte samme køretøj, så skal du gøre på samme måde som ved skift af køretøj.
Når du kører et køretøj, der er omfattet af reglerne, så skal du medbringe det ark du har i fartskriveren, plus de ark du har anvendt de sidste 28 kalenderdage.
Hvis du kun har kørt på f.eks. 15 ark indenfor de sidste 28 dage, så skal du medbringe de 15 ark.
Hvis du arbejder for flere arbejdsgivere, så skal du medbringe diagramark fra samtlige arbejdsgivere som du har anvendt indenfor de sidste 28 dage.
Hvis du har et førerkort skal du også medbringe førerkortet sammen med diagramarkene, uanset om du har brugt det eller ej.
Hvis du f.eks. har manuelle registreringer med kuglepen på andre ark eller udskrifter, der dokumenterer kørsel, der er omfattet af reglerne og som ikke er dokumenteret på diagramark eller i førerkortets chip, så skal du også medbringe det.
Når diagramarkene og andre manuelle registreringer er mere end 28 dage gamle, skal de snares muligt afleveres til din arbejdsgiver.
Din arbejdsgiver skal opbevare dine ark i mindst 1 år, hvis politiet ønsker at foretage kontrol. Du har ret til en kopi af dine diagramark, hvis du skulle ønske det, så du kan dokumentere din kørsel f.eks. af hensyn til lønafregning eller lignende eller over for en anden arbejdsgiver.
Går fartskriveren i stykker, mens du er på tur, skal du kontakte din arbejdsgiver, så han kan sørge for at fartskriveren eller takografen bliver repareret snarest muligt.
Hvis fartskriveren eller takografen er i stykker, skal du enten på et diagramark eller på en print (stimmel) fra takografen eller på et andet stykke papir skrive dit:
Du skal samtidig skrive, hvad du har lavet og hvornår du har lavet det. Du skal altså skrive, at du fra ”klokken det” til ”klokken det” har lavet andet arbejde og fra ”klokken det” til ”klokken det” har du kørt og at du fra ”klokken det” til ”klokken det” har holdt pause eller hvil osv.
Det er en rigtig god ide, at du skriver i en spiralkalender eller lignende, hver gang der har været en afvigelse. Det kan være en pause, du er kommet for sent til eller en politimand eller en vejmand, der har bedt dig om at flytte din bil, mens du holdt pause eller hvil eller hvis værkstedet har kørt i din bil uden at have taget dit førerkort ud eller hvis du af én eller anden grund har været nød til at tage strømmen fra bilen nogle gange i løbet af dagen eller hvad det nu kan være.
Brug af en spiralkalender fritager dig dog ikke for at skrive bag på et diagramark eller bag på en udskrift fra takografen i tilfælde af fejlbetjening af fartskriveren eller takografen, driftsforstyrrelser eller i tilfælde af Force Majeure.
Når dine diagramark eller data fra førerkortet bliver indkaldt til kontrol hos Færdselsstyrelsen og de finder en overtrædelse, bliver du bedt om at redegøre for overtrædelsen. Når du bliver bedt om at svar på det, er det mellem et halvt og et helt år siden det skete. Så har du svært ved at huske, hvad det var der skete den dag og kan du ikke svar på det, er der meget stor risiko for at du får en bøde. Det er derfor en god ide at skrive det ned i kalenderen med det samme.
TungVognsSpecialisten ApS • Københavnsvej 265, DK-4000 Roskilde • www.tungvogn.dk • +45 71907191 37
Førerkortet ligner et dankort eller et kreditkort. Det er forsynet med en chip, hvorpå alle data om dine aktiviteter lagres. Kortet skal kunne rumme oplysninger om din kørsel i mindst 28 dage, men rummer ofte op til 4 måneder. Nå chippen på førerkortet er fuldt, så over skrives de ældste data.
Du må ikke anvendes beskidte eller beskadigede kort. Du må naturligvis kun køre på dit eget førerkort.
Kør aldrig på en andens førerkort og sørg for, at ingen andre kører på dit førerkort
Du skal anvende dit førerkort fra du overtager køretøjet. Førerkortet skal straks sættes i takografen.
Takografen virker ved, at den automatisk registrerer kørsel, når der køres og andet arbejde når køretøjet holder stille. Hvis du ønsker at holde pause eller hvil, så skal du trykke på funktionsknappen ved kortåbning nr. 1 indtil der fremkommer symbolet for en ”seng” i displayet. Det symboliserer pause eller hvil.
Hvis du holder stille, men skal være til rådighed, så tastes der frem til symbolet for rådighedstid (firkanten med en diagonal streg). Der registreres automatisk rådighedstid, hvis du sidder ved siden af som medfører og du har sat dit førerkort i takografens medførerpositionen (kortåbning 2).
Nyere takografer kan sættes op til at den automatisk går på pause/hvil, når køretøjet standses og motoren slukkes. For at undgå misforståelser og betjeningsfejl, der i yderste konsekvens kan koste dig dit kørekort, er det vigtigt at alle virksomhedens takografer gør det samme f.eks. går på andet arbejde, når der ikke køres.
Takografen er forbundet til motor eller gearkasse med en elektrisk forbindelse på en sådan måde, at den kan registrere hastighed og det antal kilometer, der bliver kørt.
Da takografen er et kontrolapparat, der har til formål, at kunne kontrollere chaufførens køretid, hviletid og øvrige aktiviteter, har man forsøgt at gøre det svært og ulovligt for brugeren, at ændre på de registreringer som takografen har registreret.
Alt adgang til opsætning på takografen, forbindelsen til gearkassen eller el tilslutningen skal være sikret og plomberet for at forhindre uautoriseret adgang fra føreren eller andre. Hvis man gør det alligevel, så vil man blive frakendt kørekortet!
Reparation og eftersyn må kun foretages af et fartskriverværksted, der er autoriseret af Færdselsstyrelsens og arbejdet må kun udføres af en uddannet mekaniker, der er i besiddelse af et værkstedskort (det røde fartskriverkort).
Takografen er afhængig af nogle signaler om kørsel, der igen kræver, at der er indkodet oplysninger om dækstørrelse eller dækomkreds og om hvor mange impulser, der modsvarer en kørt strækning.
Da slitage på dæk kan ændre på disse forhold, er det et lovkrav, at takografen skal efterses på et autoriseret fartskriverværksted mindst hvert 2. år. Det samme gælder hvis der foretages reparation på takografen eller dens forbindelser, hvis takografens UTC-tid har været mere end 20 min. forkert eller køretøjet har skiftet registreringsnummer.
Det er køretøjets ejer, der er ansvarlig for at eftersynet bliver udført.
Fartskriverværkstedet, der monterer takografen, skal sætte et installationsmærkat i nærheden af takografen. Installationsmærkaten placeres typisk på dørstolpen, på førersædets sokkel eller i venstre nederste hjørne af forruden. Ofte er der også oplysninger på installationsmærkaten, om hvilken hastighed køretøjets hastighedsbegrænser er indstillet til.
Klik her og os se TVS’s videoer om, hvordan du generelt betjener takografen.
Kørsel der ikke er omfattet af køre- og hviletidsbestemmelserne (undtaget kørsel) kaldes ofte for ”OUT”. Men hvis du skal udføre kørsel, der ikke er omfattet af køre- og hviletidsbestemmelserne, så anbefales det, at du alligevel anvender dit førerkort og taster ”OUT” i takografen. Det letter din arbejdsgivers dokumentation, men det er ikke et lovkrav.
Hvis du på den samme dag kører nogle opgaver, der er omfattet af køre- og hviletidsbestemmelserne og nogle opgaver, der er undtaget, så er det lettere at anvende førerkortet fra starten. Ellers skal du bagefter indtaste den undtagne kørsel ved manuelle indtastninger.
Du trykker ”OUT” når du påbegynder undtaget kørsel. Du skal ”slukke” for ”OUT” registreringen når du er færdig med at køre undtaget kørsel. Perioden med ”OUT” registrering tæller med i arbejdstiden, men tæller ikke som køretid, hverken med hensyn til daglig køretid eller køretid og pauser jf. 4,5 times reglen.
Der kan forekomme situationer, hvor du skal indtaste nogle arbejdsfunktioner manuelt. Det kan være, hvis du har kørt undtaget kørsel (OUT) uden at benytte førerkort. Hvis du har været ude af køretøjet i løbet af den daglige arbejdsperiode, hvor du har taget dit førerkort ud fordi køretøjet skulle benyttes af andre eller hvis du f.eks. har rejsetid til eller fra et køretøj.
Det betyder at alle arbejdsfunktioner, der senere skal indtastes manuelt skal omregnes til UTC-tid. Dansk lokaltid omregnes til UTC-tid ved at fratrække 1 time når vi bruger vintertid og ved at fratrække 2 timer når vi bruger sommertid.
På visse af den seneste generation af takografer er det dog ikke nødvendigt at du omregner til UTC-tid, idet disse takografer selv omregner fra dansk tid til UTC-tid.
Hvis de manuelle indtastninger ikke sker korrekt er det ukorrekt betjening, der kan koste chaufføren 1500 kr. i bøde.
At indstille uret i takografen på sommer eller vintertid.
Hvis du skifter køretøj flere gangen i løbet af dagen, hvor der går en periode fra du har forladt det ene køretøj til du overtager det næste, så skal du indtaste manuelle oplysninger i takografen om, hvad du har lavet i mellemtiden. Hvis du har afholdt pause, så skal du indtaste pause/hvil. Men hvis du har læsset, losset, tanket eller lignende, så skal det registreres som andet arbejde.
Hvis du i løbet af den daglige arbejdsperiode skifter køretøj mellem flere biler, der anvender takograf, så foretager du bare kortudlæsning i det første køretøj og kortindlæsning i det næste. Der skal kun laves manuelle indtastninger, hvis der er gået et stykke tid fra du har forladt det første køretøj inden du overtager det næste, idet der ikke må være perioder i løbet af den daglige arbejdsperiode, hvor der ikke er registreringer.
Der er ingen krav om, at der skal skrives oplysninger bag på arket, når man skifter mellem en bil med fartskriver og til en bil med takograf, idet der ikke manuelt kan indlæse oplysninger om registreringsnummer på tidligere benyttet bil med fartskriver i takografen.
Hvis du skal overtage et køretøj et andet sted end på din arbejdsgivers adresse eller hjemme hvor du selv bor, så gælder rejsetiden til det sted, hvor du overtager køretøjet som arbejdstid. Hvis du selv kører f.eks. i din private bil til overtagelsesstedet, så skal det registreres som andet arbejde.
Hvis du derimod bliver transporteret af andre eller transporteret med bus eller tog eller andet, så skal det rejsetiden registreres som rådighedstid. Reglen om registrering af rejsetid gælder både før og efter din arbejdsdag i det køretøj, der kræver brug af fartskriver eller takograf.
Rejsetid skal registreres manuelt i takografen.
Hvis du på samme dag kører både almindelig kørsel, der er omfattet af køre- og hviletidsbestemmelserne og kørsel, der er undtaget (OUT) f.eks. snerydning, saltning eller andet OUT-kørsel, kan du enten benytte førerkortet hele dagen eller du kan tage kortet ud, når du kører undtaget kørsel.
Tager du førerkortet ud mens du kører OUT-kørsel, medfører dette at du manuelt skal indtaste den undtagne kørsel som andet arbejde i takografen, imens dit førerkort sidder i.
Du skal anvende førerkort i hele din daglige arbejdsperiode. Det er ikke tilladt at tage kortet ud med mindre, du skal skifte køretøj eller fordi en kollega skal bruge dit køretøj I takografen kan du se, hvor meget du har kørt over dagen, så det er ikke, som ved diagramark, nødvendigt at udtage førerkortet i løbet af dagen for at kontrollere dette.
Hvis din arbejdsgiver ønsker at downloade dit førerkort i løbet af arbejdsdagen og du af anden årsag bliver nødt til at tage førerkortet ud, så skal du indtaste andet arbejde i takografen og tage et dagsprint, hvorpå du skriver årsagen til, at kortet har været taget ud af takografen.
Som omtalt andet sted i denne håndbog skal du anvende førerkortet så længe du har rådighed over køretøjet og det har du i princippet, hvis du overnatter i køretøjet. Derfor skal du som udgangspunkt anvende førerkort når du sover i bilen.
Denne regel håndhæves i flere europæiske lande og det giver bøde, hvis du sover i bilen uden at have dit førerkort isat i takografen.
I Danmark må du dog godt tage dit førerkort ud, når den daglige arbejdsperiode ophører (fyraften), også selv om du sover i bilen.
Vi anbefaler at du tager førerkortet ud til fyraften.
Den ”rigtige måde” er, at sætte takografen på ”hvil” og så tage førerkortet ud. Husk landekoden. Næste morgen sætter du kortet i takografen igen. Husk landekoden. Nogle takografer (de nyere modeller) spørger så, om der er korrekt, at du har holdt ”hvil” siden du sidst tog dit førerkort ud.
Svarer du ”ja” til dette, bliver hele hvilet registreret på dit førerkort som ”hvil”. Hvis du ikke har holdt hvil siden du tog kortet ud, skal du naturligvis svare ”nej” til spørgsmålet. Andre takografer spørger blot om du har noget du manuelt vil tilføje.
Hvis der er opstået en fejl ved takografen, så den ikke længere kan registrere de forskellige arbejdsfunktioner på førerkortet eller i takografen, så skal du manuelt registrere, hvad du har foretaget dig i løbet af dagen. Du kan f.eks. anvende bagsiden af et diagramark eller bagsiden af en takograf strimmel.
På bagsiden af diagramarket eller på bagsiden af papirrullen skal du udover at du registrerer dine arbejdstidsgrupper også skrive dit:
Dette ekstra ark eller strimmel skal medbringes under kørsel i mindst 28 dage og herefter afleveres til arbejdsgiveren.
Et eksempel på en manuelt udfyldt bagside af papirstrimlen f.eks. ifm. driftsforstyrrelser
Indføring af aktiviteter med hånden
Medbring altid en ekstra rulle papir til takografen.
Hvis dit førerkort er beskadiget, ikke fungerer eller er stjålet eller forsvundet, så kan du undtagelsesvis køre uden at anvende førerkort.
Du skal naturligvis straks ansøge om et nyt førerkort og medbringe kvitteringen.
Inden kørslen påbegyndes skal du printe et dagsprint fra takografen, hvorpå du skal skrive dit navn, dit førerkort- eller kørekortnummer og underskrive dagsprintet.
Tilsvarende skal du efter den daglige kørsel igen printe et dagsprint. På dette print skal du igen skrive dit navn, dit førerkort- eller kørekortnummer og underskrift.
Print skal medbringes underkørsel i 28 dage, hvorefter de skal opbevares hjemme i virksomheden i 11 måneder. Denne metode kan ikke anvendes, hvis du har glemt dit førerkort eller hvis dit førerkort er udløbet.
Det er heller ikke tilladt at køre på ”print” før du har fået dit første førerkort!
En forudsætning for at takografen virker og betjenes korrekt er, at den er permanent tilsluttet køretøjets strømforsyning.
Det betyder, at du ikke må ”tage hovedafbryderen”, hvis hovedafbryderen samtidigt afbryder strømmen til takografen.
Hvis ”strømmen tages” når du er på værksted, er det yderst vigtigt, at du får dokumentation fra værkstedet om, at det er værkstedet, der har frakoblet strømmen ifm. reparationsarbejde.
Manuelle registreringer, udskrifter og ark skal afleveres til arbejdsgiveren, når de ikke længere skal medbringes i køretøjet.
Som chauffør skal du have downloadet digitale data fra dit førerkort mindst hver 21. dag.
Det er din arbejdsgivers ansvar at sørge for download, men du har som chauffør pligt til at udlevere dit førerkort til arbejdsgiveren så denne kan downloade det.
Ved download tages der en digital kopi af oplysningerne på dit førerkort. Der slettes ikke oplysninger på førerkortet i forbindelse med download.
Registreringen af din kørsel forsvinder først fra førerkortet, når chippen på førerkortet er fyldt og de ældste dage, der er ældre end 28 dage overskrives.
At få downloadet dit gamle førerkort, når du tager et nyt førerkort i brug og hvis dit ansættes forhold ophører.
Takografen skal downloades mindst hver 2. måned. Der ligger de samme oplysninger om din kørsel i takografen, som på dit førerkort. På samme måde som ved førerkortet tages der en digital kopi ved download af takografen.
Det er din arbejdsgivers ansvar, at takografen bliver downloadet. Takografen skal kunne indeholde oplysninger om alt kørsel, der er foretaget på køretøjet i 1 år.
Din arbejdsgiver skal beholde de digitale filer, der er downloadet fra førerkort og fra takografen i 1 år. Derefter skal dataene slettes.
Alle og det vil sige, din arbejdsgiver, kørselsplanlæggeren, speditøren og dig selv som chauffør, har en forpligtigelse til at medvirke til, at køre- og hviletidsreglerne overholdes. Særligt du og din arbejdsgiver bærer det store ansvar.
Hvis du ikke gør som du skal, risikerer du store bøder og måske betinget eller ubetinget frakendelse af kørekortet. Hvis du får en ubetinget frakendelse af kørekortet, kan du ikke længere beholde dit job og du bliver fyret. Står du uden kørekort, er det ikke længere muligt for dig, at lave det du godt kan lide og det du er god til. Nemlig at køre lastbil eller bus.
Du sætter meget til, hvis du ikke har styr på køre- og hviletidsreglerne!
Din arbejdsgiver risikerer også store bøder, men arbejdsgiveren har måske nemmere ved at betale end du har. Arbejdsgiveren risikerer dog, at miste sine vognmandstilladelser.
Færdselsstyrelsen har indført en stikprøvekontrol, hvor styrelsen laver kontrol i de virksomheder, der har fået bøder for overtrædelse af bl.a. køre- og hviletidsreglerne. Kontrollen sker med henblik på at vurdere om virksomhedens vognmandstilladelser skal tilbagekaldes.
Der er mange gode grunde til at alle gør deres bedste for at leve op til køre- og hviletidsreglerne. Pas på med at lytte for meget til dine kollegaer, når de fortæller, hvordan reglerne er og hvordan de skal fortolkes. Ofte har din kollega hørt fra en anden, der igen har hørt det fra en tredje, at man gerne må gøre sådan eller sådan eller, at det ene eller det andet er ulovligt. I mange situationer er det desværre ikke korrekt, det de siger. Pas også selv på med at viderebringe fortolkninger du ”tror” er rigtige.
Køre- og hviletidsreglerne handler i høj grad om dit arbejdsmiljø.
Er du i tvivl om, hvordan en regel skal anvendes eller fortolkes, så spørg din arbejdsgiver. Arbejdsgiveren har ansvaret for, at du får den rigtige information.
Generelt er det sådan i Danmark, at arbejdsgiveren har det man kalder objektivt ansvar. Objektivt ansvar betyder, at arbejdsgiveren er ansvarlig for alle de overtrædelser, som du begår. Dvs. at arbejdsgiveren får en bøde for alle de køre- og hviletidsovertrædelser, du begår, når du er på arbejde eller mens du har rådighed over lastbilen eller bussen også selvom arbejdsgiveren ikke vidste, at du overtrådte reglen eller selvom arbejdsgiveren var helt uden skyld i din overtrædelse.
Det objektive ansvar gælder også for arbejdsgiveren, selvom du har overtrådt reglerne i udlandet.
Det objektive ansvar er indført for at arbejdsgiveren ikke skal kunne ”presse” chaufføren til at begå ulovligheder og så samtidig selv slippe for en bøde og det skal samtidig tilskynde arbejdsgiveren til at medvirke til at reglerne overholdes.
Virksomheder, fragtførere (transportvirksomheder), speditører, rejsearrangører, førerformidlings-bureauer (chaufførvikarbureauer) m.fl. er forpligtigede til at sikre, at de kontraktmæssige transporttidsplaner overholder køre- og hviletidsreglerne. Det betyder, at disse aktører ikke må indgå en kontrakt, hvis ikke køre- og hviletidsbestemmelserne kan overholdes.
Ringer din arbejdsgiver f.eks. og spørger dig om du kan køre en ekstra tur i dag, bør du kende reglerne så godt, at du er i stand til at vurdere, om du kan køre turen eller ej. Kan du ikke køre turen, skal du gøre din arbejdsgiver opmærksom på det, så han kan finde en anden løsning.
Konkret skal du:
For Transportvirksomheden gælder følgende pligter:
o Hvis betalingen udgør en fare for færdselssikkerheden eller, hvis den tilskynder til overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne
Du passer dit job som chauffør og du passer det så godt og samvittighedsfuldt, som du overhovedet kan. Det er det du får din løn for.
Det gør politibetjenten også. Betjenten får sin løn for at udføre en opgave, der bl.a. består i at kontrollere om du og din arbejdsgiver overholder de love og regler som EU og Folketinget har vedtaget. Mange af de regler som betjenten kontrollerer f.eks. køre- og hviletid er jo netop for at sikre at du og dine kollegaer ikke presses til noget uforsvarligt. At I har nogle fornuftige arbejdsvilkår f.eks. at du får tilstrækkelig søvn og at du kan holde fri på din bopæl, sammen med din familie og det er vel ikke så ringe endda.
Betjenten er jo et menneske lige præcis som dig. Du kan ”tirres” og det kan betjenten også. Når mennesker bliver ”tirret” går kommunikationen ofte skævt og der opstår ofte ”en kurre på tråden”, som man kalder det eller sagt på en anden måde: man bliver lidt irriteret på hinanden.
Derfor handler det om, at du og betjenten har forståelse og respekt for hinandens arbejde og det er der heldigvis i langt de fleste tilfælde.
Du kan gøre rigtigt meget for at medvirke til at kontrollen kommer til at foregå så hurtigt og så gnidningsløs som muligt.
Du skal under ingen omstændigheder være underdanig overfor betjenten, men du har alt og vinde og intet at tabe ved at medvirke positivt og med godt humør ved kontrollen.
Prøv og forestil dig de her to situationer:
Hvem af disse to Kunder vil du give den bedste betjening? Det er du ikke i tvivl vel? Det er helt naturligt.
Sådan har betjenten det også. Når han møder en chauffør, der er positiv og har respekt over for betjentens opgaver, så kører det hele lidt lettere end, hvis han mødes af en sur og gnaven chauffør, der hele tiden brokker sig over politiet, bøderegnen og takografen, der ”stjæler” to minutter hele tiden osv. eller en chauffør, der siger til betjenten, at han meget hellere skulle tage og fange de andre, der kører som idioter.
Hvem tror du der slipper nemmest gennem kontrollen? Gæt selv.
En erfaren færdselsbetjent kan stå på en motorvejsbro og kikke ned på lastbilerne, der kører på motorvejen. Herfra kan han med ret stor sikkerhed udpege de lastbiler, hvor der er noget at komme efter.
Den måde du behandler din lastbil på lyser langt væk af, om du har styr på tingene eller om du er et rodehoved. Er du et rodehoved er det overordentligt stor sandsynlighed for, at du heller ikke har orden i papirerne, at godset ikke er tilstrækkelig fastgjort, at dine spejle ikke er indstillet korrekt osv.
Prøv og forestil dig de her to situationer:
Den ene bil signalerer ”rod”, ”rod” og atter ”rod”. Mon der er lavet service på lastbilen? Den anden signalerer ”her er styr på tingene”.
Hvilken af disse to lastbiler tror du bliver taget ind til kontrol? Det er ikke svært, at gætte vel?
Når betjenten kører forbi dig på motorvejen kikker han på din lastbil. Han danner sig et indtryk af dig og den virksomhed du arbejder for. Han kikker f.eks. på dine surringsbånd. Bruger du f.eks. defekte surringsbånd, signalerer du, at du er et rodehoved og du beder nærmest om at blive standset.
Den glade og positive chauffør, der har respekt for betjenten og hans arbejde og som i øvrigt har styr på tingene kommer hurtigt og nemt gennem kontrollen og har størst chance for at ”nøjes” med en påtale, hvis betjenten finder en lille fejl eller to, mens den sure og gnavne chauffør, der er et rodehoved, kommer til at bruge langt mere tid ved kontrollen og har størst risiko for at få et bødeforelæg i lommen, når han kører derfra.
Du bestemmer selv, hvem at de to chauffører du vil være.
Allerede når du kører derude, skal du signalere, at du har styr på tingene: Vær anonym i trafikken og undlad at påkalde dig unødig opmærksomhed:
Påkald dig ikke unødig opmærksomhed i trafikken. Kør fornuftigt, lav ikke elefantoverhalinger eller pludselige vognbaneskift, hold din lastbil eller bus pæn og ren, sørg for at gods, presenninger mv. er fastgjort korrekt.
Holder du for rødt lys, så vær fokuseret på hvad der sker på højre side af dit køretøj!
Du får kun en bøde, hvis du har overtrådt reglerne. Valget er dit.
Det er Færdselsstyrelsen, der har ansvaret for virksomhedskontrollen i Danmark. Styrelsen kontrollerer hver måned et antal virksomheder fordelt på:
Færdselsstyrelsens kontrol er en administrativ kontrol, som senere oversendes til politiet, hvis der konstateres overtrædelser og styrelsen finder anledning til straf. Sagen bliver nu til en straffesag.
Der findes to former for virksomhedskontrol:
Styrelsen indkalder virksomheden til kontrol. Selve kontrollen foregår i styrelsens lokaler i Ribe. Midt i en måned (f.eks. maj) indkaldes et antal virksomheder og typisk for den foregående måned (f.eks. april).
Styrelsen anmoder virksomheden om, at indsende følgende materiale:
Herefter gennemfører styrelsen en komplet gennemgang af materialet. Hver overtrædelse resulterer i et overtrædelsesbilag, som efterfølgende sendes til virksomheden i en partshøring. Virksomheden har nu mulighed for at redegøre for forholdet (overtrædelsen). Redegørelsen skal være skriftlig og sendes til styrelsen. Styrelsen vurderer nu forholdet igen.
Ud fra en samlet vurdering, beslutter styrelsen, hvorvidt sagen kan afsluttes og lukkes og evt. med et par indskærpelser til virksomheden eller om sagen har et sådan omfang og karakter, at der bør rejses tiltale mod en eller flere chauffører og mod transportvirksomheden. I så fald overdrages sagen til Politiet til strafferetlig sagsbehandling. Politiet overtager således sagen mht. bøde, frakendelse mv. evt. retsmøder.
Selve kontrollen er stort set den samme, som i den ordinære virksomhedskontrol, dog med den forskel at styrelsen kommer på besøg i virksomheden, hvor kontrollen foregår. Virksomheden modtager et brev med varsling om styrelsens kontrolbesøg. Styrelsen møder op typisk med to aflæsere og en jurist.
Såfremt styrelsen vurderer, at sagen ikke umiddelbart kan færdiggøres på stedet, afslutter de kontrollen hos virksomheden og taget materialet med hjem til Ribe, hvor kontrollen fortsætter og nu som en ordinær virksomhedskontrol.
Virksomhedskontrollen kontrolbesøg er en rigtig god kontrolform, idet styrelsen er i direkte dialog med virksomheden og i modsætning til den ordinære kontrolform, hvor alt kommunikation, som udgangspunkt sker skriftligt.
For at kontrolbesøget kan blive en succes kræver det dog, at transportvirksomheden forinden kontrolbesøget, har lavet et seriøst forarbejde mht. fremskaffelse af alle data, alle dokumentationer mv.
Straf og sanktionsniveauet i Danmark blev hævet voldsomt i 2005, hvor der blev indført et bødesystem, hvor bøden bliver udregnet i forhold til overtrædelsens grovhed dvs. at straffen bliver fastsat i forhold til, hvor mange procent du har kørt for længe eller hvor mange procent du har holdt for lidt pause osv. Det blev samtidig indført en fast bødetakst for overtrædelse af reglerne om brug af fartskrivere, takografer, diagramark, førerkort mv.
Desuden blev der ved samme lejlighed indført et system, hvor føreren blev betinget frakendt kørekortet, hvis overtrædelsen var grov eller en ubetinget frakendelse, hvis der var flere grove overtrædelser i den samme kontrolperiode.
Sanktionssystemet fra 2006 blev ændret (lempet) i 2018.
Hver gang du overtræder køre- og hviletidsreglerne får du en bøde på 100 kr. for hver procent du kører for længe eller holder for lidt hvil og du får 50 kr. i bøde for hver procent du holder for lidt pause.
Der er fastsat en bagatelgrænse på 5 procent. Det betyder, at hvis du f.eks. overtræder reglerne med 4 procent får du ingen bøde, men hvis du overtræder reglerne med 5 procent, så får du en bøde. Denne toleranceregel gælder kun i Danmark!
Du må f.eks. højst køre 4 timer og 30 minutter uden pause. Kører du 4 timer og 43 minutter (4 procent) får du ingen bøde i Danmark. Men hvis du kører 4 timer og 44 minutter (5 procent) får du en bøde. Bøden afhænger lidt af hvor meget pause du rent faktisk har afholdt i perioden. Hver gang du får en bøde får din arbejdsgiver det dobbelte i bøde.
Overtræder du brugsforskrifterne dvs. reglerne om brug af fartskriver, takografer, diagramark, førerkort mv. får du en bøde på mellem 500 og 3.000 kr. pr. overtrædelse, der er afhængig af grovheden. I meget grovere tilfælde (manipulation) kan bøde komme helt op 6.000 kr. i bøde for en enkelt overtrædelse.
Din arbejdsgiver får en bøde på mellem 1.000 og 6.000 kr. pr. betjeningsfejl du begår. I meget grovere tilfælde (manipulation) kan arbejdsgiverens bøde komme op på 12.000 kr. for en enkelt overtrædelse.
Husk ud over bøden risikerer du at blive frakendt kørekortet. Mister du kørekortet pga. overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelserne og for overtrædelse reglerne om brug af kontrolapparater mister du det kun til de store kategorier dvs. lastbil og bus, mens du beholder kørekortet til motorcykel og person- og varebil.
Får du en betinget frakendelse af kørekortet for overtrædelse køre- og hviletidsreglerne og/eller for overtrædelse af reglerne om brug af kontrolapparatet skal du ikke længere til en kontrollerende køreprøve, men du bliver pålagt, at tage et køre- og hviletidskursus.
Frakendelser for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne og reglerne om brug af kontrolapparat, samt for overlæs har ikke længere noget at gøre med de andre frakendelser f.eks. hastigheds- og vigepligtsovertrædelser mv.
Hvis din overtrædelse er på mere end 40 procent får du en betinget frakendelse. Har du to overtrædelser på mere end 40 procent får du en betinget frakendelse for hver overtrædelse.
Overtrædelse af pausereglen giver ikke længere frakendelse af kørekortet.
Du får en betinget frakendelse af kørekortet hvis du har 6 afgjorte forhold for overtrædelse af reglerne om brugen af kontrolapparatet inden for 3 år.
Du får en ubetinget frakendelse af kørekortet, hvis du laver uautoriseret indgreb i ”takograf systemet”.
Hvis du kører i et køretøj, hvor du ved eller hvor du burde vide, at der var foretaget et uautoriseret, konstruktivt indgreb i fartskriveren, i takografen eller i forbindelserne bliver du frakendt kørekortet ubetinget.
Det samme gælder, hvis du ved eller hvor du burde vide, at der var foretaget et uautoriseret, konstruktivt indgreb i hastighedsbegrænseren eller i forbindelserne eller hvis du betjener køretøjet på en sådan måde, at hastighedsbegrænseren bliver uvirksom.
Med ”burde vide” menes f.eks. den situation, hvor du ved, at en af dine kollegaer kender et lille ”trick”, som gør at takografen kan optegne hvil, imens der køres. Kollegaen lånte din bil i går og nu kan din takograf det samme. I en sådan situation vil retten formentlig lægge til grund, at du burde vide, at der var foretaget et uautoriseret konstruktivt indgreb og det kan koste dig en ubetinget frakendelse af kørekortet. Tilsvarende gælder, hvis du selv har fundet en ”smart” måde at koble hastighedsbegrænseren fra på.
Du skal være opmærksom på at der er forskellige straffe og sanktionssystemer i de forskellige lande. Der er også forskellige måder, at fortolke og administrere reglerne på i de forskellige lande.
Du skal derfor være opmærksom på, hvordan reglerne administreres i de lande du kører til.
Det du f.eks. ikke får en bøde for i Danmark, f.eks. fordi du ”kun” har overtrådt en regel med 4 procent risikerer du, at få en bøde for i et andet EU-land.
Du kan hente yderligere information om køre- og hviletidsreglerne fra mange forskellige kilder. Herunder kan du se nogle steder, hvor du kan hente hjælp. Men husk din arbejdsgiver er altid det første sted, hvor du bør søge hjælp!